Fiskesæsonen er om hjørnet- Forbered dig med det rette udstyr

Sommeren sniger sig langsomt nærmere, og for mange er det synonymt med ferie, charterrejser og eftermiddage i hængekøjen. For nogle danskere betyder den stigende varme dog også, at det er fiskesæson. Ikke mindst hvis man er kystfisker, bliver mulighederne nemlig meget større, når fiskene begynder at følge de varme stimer ind mod kysten.

Hvis du gerne vil bruge sommeren på at fange først sild og siden makrel, kræver det dog det rette udstyr til kystfiskeri. Kystgrej kan selvfølgelig være mange ting, alt efter hvad du forsøger at fange, og hvad din foretrukne stil er. Så længe du har en stang med lang line og et godt fastspolehjul, er du dog godt på vej.

Tøjet til kystfiskeri

Er det din første gang som kystfisker, giver det derfor muligvis mere mening at spekulere i grej såsom waders. Et godt par waders er nemlig essentielle for at kunne vade længere ud og fange de større fisk. Vær dog opmærksom på, at alle typer ikke nødvendigvis er det samme. Der findes for eksempel såkaldte åndbare waders i høj kvalitet, der lader dine ben ånde. Det er vigtigt, hvis du regner med at stå der i lang tid eller bevæge dig meget. Omvendt kan det også give god mening at investere i de tungere og varmere neopren waders. Vi ved nok alle, at den danske sommer næppe er konstant varm. Derudover er det også det oplagte sæt, hvis du regner med at fortsætte dit kystfiskeri fra september og frem.

Waders er dog ikke det eneste, du kan eller bør iføre dig, hvis du ønsker at prøve kræfter med kystfiskeri. En såkaldt vadejakke er ligeledes en god investering. En vadejakke er kort i livet, så du kan vade langt ud i vandet, og så har den plads i lommerne til alle typer grej. Med den rette stang, grej i lommerne og waders på benene er du altså klar til kystfiskeri denne sommer.